Hvad er meliorering?
- og hvorfor en meliorator er mere end en grubber
Ordet meliorere betyder at forbedre. Her menes kort og godt: jordforbedring. At tale om effektiv jordforbedring er i dag mere aktuelt end nogensinde med klimaforandringer, restriktioner på udledninger og stadigt tungere markmateriel.
Meliorering kan være et alternativ til dræning, men er overvejende et vigtigt supplement.
NHS NewAge Tx sikrer effektiv løsning af hårde, sammenpressede jordlag og forbedrer jordens struktur!
Melioratorens hydraulisk justerbare tænder og indbyggede stenudløsermekanisme, bryder kompakte jordlag - uden at skabe kanaler og omdanner sammenpressede jordlag til en sugende svampestruktur, og netop denne struktur er vigtig i forskellen på arbejdet med en grubber og en meliorator.
Resultatet? Bedre nedsivning af regnvand, reduktion af overfladesøer, nedbrydning af pløjesål og øget iltning af rodzonen – alt sammen til gavn for dine afgrøder, dit udbytte og din markdrift.
Brugervenlig og driftssikker!
Maskinen kobles nemt til en almindelig landbrugstraktor – kræver overraskende lidt trækkraft og er let at vedligeholde – en effektiv løsning til moderne landbrug, der ønsker de bedste driftsforhold og vækstbetingelser.
